Opdateret 2015-02-16

English

Hjemmeside

Subjects:

Softwaretest

Menneskers samspil

Kravspecifikationer

Konfigurationsstyring

Iterativ udvikling

Formelle modeller til   procesforbedring
  ImprovAbility™ modellen
  Seminarer / Præsentationer
  Rapporter / Indlæg

Forandringsstrategier

Erfaringsbaseret   procesforbedring

Analyse af fejlrapporter

 
Kontaktdetaljer

mail@ottovinter.dk

Rapporter og Indlæg:

1. Capability Maturity Model for Software, Version 1.1, 93-TR-024 (1993), Paulk M.C., B. Curtis, M.B. Chrissis, and C.V. Weber, Software Engineering Institute, Pittsburgh, Pennsylvania.

2. BOOTSTRAP 3.0: Software Process Assessment Methodology (1998), Bicego A., M. Khurana, P. Kuvaja, Proceedings of the SQM'98.

3. CMMI: Guidelines for Process Integration and Product Improvement (2003), Chrissis, M.B., M. Konrad, and S. Shrum, Addison-Wesley Professional, Boston, MA.

4. ISO 15504-7: Assessment of organizational maturity (2008), International Standardization Organisation.

5. ImprovAbility™ Success with process improvement (2013), Pries-Heje, J. and J. Johansen eds., DELTA, Hørsholm, Denmark. Foreword by Alec Dorling.

6. The ImprovAbility™ Model (2007), Pries-Heje, J. and J. Johansen, M. Christiansen, M. Korsaa, CrossTalk Vol 20 No.2

7. ImprovAbility™ Guidelines for Low-Maturity Organizations (2008), Christiansen, M. & J. Johansen, Software Improvement and Practice, 13, 319-325, Wiley Interscience, DOI:10.1002/spip.393.

8. ISO 33014: Software and Systems Engineering - Guide for process improvement (2012), International Standardization Organisation.

9. A Framework for Classification of Change Approaches Based on a Comparison of Process Improvement Models (2006), Vinter, O., DELTA, Hørsholm, Denmark.

10. A Framework for Selecting Change Strategies in IT Organizations (2006), Pries-Heje, J. and O. Vinter, DELTA, Hørsholm, Denmark.

Formelle modeller til software procesforbedring (SPI)


Den måde de fleste virksomheder vælger at foretage software procesforbedringer (Software Process Improvement - SPI) på er ved at følge en af de velkendte modeller for software modenhed. Forbedringsaktiviteterne følger en fast model hvor firmaets processer forbedres over en bred front med det formål at løfte virksomheden op på højere modenhedstrin. De oprindelige modeller var: CMM® [1] og BOOTSTRAP® [2]. CMMI® (Capability Maturity Model Integrated) [3] er det seneste og mest udbredte eksempel på en model baseret på en rangordning af procesforbedringsområder i modenhedstrin. Disse modenhedsmodeller er kombineret i ISO 15504 (SPICE) [4].

Andre modeller at gennemføre formelle forbedringsprogrammer på er ikke baseret på en model med modenhedstrin, men identificerer og prioriterer de vigtigste (proces)problemer ud fra virksomhedens synspunkt, og forbedrer disse først. ImprovAbility™ modellen [5][6][7], som vil blive præsenteret nedenfor, er et eksempel på en sådan model. ImprovAbility™ modellen er i 2012 blevet adopteret som en ISO standard (ISO 33014) [8].

De formelle modeller baserer sig på et foruddefineret sæt af procesområder, der skal forbedres. En alternativ og mindre formel måde at udføre forbedringer på er baseret på virksomhedens egne erfaringer. Forskellige "problem diagnose" teknikker identificerer og prioriterer de vigtigste (proces)problemer set fra virksomhedens synspunkt og som fjerner disse først. En sådan teknik kan være feks. være analyse af fejlrapporter.

ImprovAbility™ modellen

På DELTA har jeg været meget optaget af at undersøge hvilke faktorer der fremmer hhv. hindrer procesforbedringer i at lykkes i virksomheder. Det er sket som led i et stort dansk forskningsprojekt (Talent@IT 2003-2006), der omfattede IT-universitet i København, DELTA som forskningsorganisation, og IT organisationerne i fire virksomheder primært fra den financielle sector. Det er mundet ud i ImprovAbility™ modellen for forbedring og innovation. Den består af 20 parametre i 4 kategorier:

            ImprovAbility™ modellen og den tilhørende vurderingsmetode giver en virksomhed et overblik over dens styrker og svagheder mht. forbedring og innovation for hver af disse parametre.

Modellen findes også i en variant, der kan bruges til at vurdere projekters chance for succes eller fiasko tidligt i udviklingsforløbet – typisk efter at kravspecifikationen foreligger og projektets kerneteam er udpeget. Denne variant af modellen benytter kun de 17 parametrene, som er relevante for projekter.

En fuldstændig beskrivelse af modellen og de resultater vi opnåede med den på Talent@IT projektet findes i bogen: ImprovAbility™ - Success with process improvement [5] og i to kortere artikler [6][7].

Undervejs studerede vi mulige måder at kunne forbedre parametrene på. Vi studerede bla. flere forskellige typer livscyklus modeller for forbedringsprojekter (SPI, IT implementering og BPR) som et udgangspunkt for at kunne udarbejde et katalog med forslag til forbedringer: A Framework for Classification of Change Approaches Based on a Comparison of Process Improvement Models [9].

Andre forslag til forandringsmåder viste sig at handle om organisatoriske forandringsstrategier til hvilke vi udviklede en separat model (The Change Strategy Nexus), som vi præsenterede ved flere konferencer feks. på PROFES06: A Framework for Selecting Change Strategies in IT Organizations [10] og som indgår i ISO standarden (ISO 33014) [8].

Retur til toppen af siden.

Seminarer og Præsentationer

Jeg og adskillige andre tidligere DELTA proceskonsulenter (nu hos Whitebox) afholder præsentationer af modellen, metoden og vore erfaringer med den fra 45 minutter til 2 timer alt efter behov. Vi gennemfører vurderinger (assessments) af hele virksomheder såvel som enkelte projekter. Vi har også udviklet et femdages kursus hvor du kan lære selv at foretage projektvurderinger i din egen organisation. Du kan få mere information om disse ydelser ved at kontakte mig.

Retur til toppen af siden.


Home Page -
Hjemmeside - mail@ottovinter.dk