Rapporter og Indlæg:

1. BOOTSTRAP 3.0: Software Process Assessment Methodology (1998), Bicego A., M. Khurana, P. Kuvaja, Proceedings of the SQM'98.

2. Capability Maturity Model for Software, Version 1.1, 93-TR-024 (1993), Paulk M.C., B. Curtis, M.B. Chrissis, and C.V. Weber, Software Engineering Institute, Pittsburgh, Pennsylvania.

3. Experience-Based Approaches to Process Improvement (2000), Vinter O. - Proceedings of the Thirteenth International Software Quality Week, Software Research, San Francisco, USA. (Presentation slides)

4. Improving Software Organizations: From Principles to Practice (2002), Mathiassen L. e.a. eds. Addison-Wesley Crystal Series. Foreword by Bill Curtis.

5. Using Defect Analysis as an Approach to Software Process Improvement (2001), Vinter O. - Otto Vinter, Software Engineering Mentor, 2630 Taastrup.

Erfaringsbaseret Software Procesforbedring

Jeg har på Brüel & Kjær været ansvarlig for et antal projekter til forbedring af software udviklingsprocessen. Fokus i disse var effektivisering af software udviklingsprocessen mhp. at reducere antallet af fejl og skabe større forudsigelighed i softwareudviklingen. Forbedringsprojekterne tog alle udgangspunkt i den viden og de erfaringer der allerede fandtes i organisationen. Forbedringsresultaterne blev kontrolleret gennem BOOTSTRAP [1] assessments. Principperne i denne erfaringsbaserede tilgang til software procesforbedring vil blive omtalt i det følgende.

Problemdiagnose

Den måde de fleste virksomheder vælger at foretage software procesforbedringer (Software Process Improvement - SPI) på er ved at følge en af de velkendte modeller for software modenhed (BOOTSTRAP [1] eller CMM [2]). Forbedringsaktiviteterne følger en fast model hvor firmaets processer forbedres over en bred front med det formål at løfte virksomheden op på højere modenhedstrin.

En fundamentalt anderledes måde at udføre SPI på er en der er drevet på erfaringer, dvs. baseret på viden og erfaringer som allerede er tilstede i virksomheden. Forbedringsteknikken tager udgangspunkt i forskellige "problem diagnose" teknikker, hvis formål er at identificere de vigtigste (proces)problemer set fra virksomhedens synspunkt. Fokuserede forbedringsaktiviteter som kan fjerne disse problemer planlægges og udføres i tæt samarbejde med de indflydelsesrige aktører i virksomheden.

Eksempler på problemdiagnoseteknikker er: Analyse af fejlrapporter (defect analysis), projektfremdriftsrapporter, eller post-mortem rapporter, samt fokuserede (self-)assessments, og strukturerede interviews med forskellige persongrupper i virksomheden (projektledere, udviklere, testere etc.).

For virksomheder, der befinder sig på de lavere modenhedstrin i de assessmentbaserede modenhedsmodeller, har vi kunnet konstatere, at de erfaringsbaserede forbedringsteknikker er både simplere at gennemføre og mere effektive som motivatorer for gennemførelsen af procesforbedringsaktiviteter. Sammenligner man problemdiagnoseteknikkerne og deres resultater med assessments kan vi konkludere følgende:

Der er overensstemmelse mellem de primære problemområder der afdækkes ved problemdiagnoseteknikkerne og assessmentbaserede metoder
Når de fokuserede forbedringsaktiviteter er ført til ende, er de tidligere konstaterede problemområder fjernet fra listerne over primære problemområder, både i problemdiagnoser og i assessments

Retur til toppen af siden.

Anvendelsen af problemdiagnose på B&K

På Brüel & Kjær udviklede og anvendte vi en sådan erfaringsbaseret forbedringsteknik baseret på følgende problemdiagnoseteknikker:

Analyse af fejlrapporter fra tidligere projekter (defect analysis). Forbedringsteknikken blev anvendt som et centralt element i software test forbedringsprojektet PET og kravspecifikations forbedringsprojektet PRIDE. Disse projekter var såkaldte Process Improvement Experiments støttet af EU under ESSI programmet. ESSI (European System and Software Initiative) havde til formål at udbrede Software Best Practice i Europa under EUs 4. rammeprogram (ESPRIT).
Strukturerede interviews med projektledere. Forbedringsteknikken blev anvendt som et centralt element i Brüel & Kjærs del af det store danske software procesforbedringsprojekt Center for Software Procesforbedringer (CSPI). Under dette projekt blev der foretaget en spredning af kravspecifikationsteknikkerne fra PRIDE projektet, samt arbejdet med forskellige iterative udviklingsmodeller, og konfigurationsstyring.

Vi har konstateret at erfaringsbaserede forbedringsteknikker er både simple og effektive. De kan let overføres til andre virksomheder. Vi har fået valideret forbedringsteknikkerne og deres resultater vhja. BOOTSTRAP [1] assessments før og efter forbedringsaktiviteterne.

En beskrivelse af forbedringsteknikken og de resultater vi opnåede på Brüel & Kjær blev givet i sin første udgave på EuroSPI'98, senere opdateret som keynote på QWE'99 og i sin endelige form som Quick Start Tutorial på SQW´00: Experience-Based Approaches to Process Improvement [3]. Problemdiagnoseteknikkerne og vores resultater er også beskrevet i kapitel 4, 8 og 18 i: "Improving Software Organizations: From Principles to Practice" [4].

Retur til toppen af siden.

Seminarer og Præsentationer

At foretage problemdiagnoser er en proces der tager tid og kræver erfaring. Jeg kan hjælpe virksomheder med at udføre fejlrapportanalyser (defect analysis), deltage med at identificere de vigtigste problemer i virksomhedens processer gennem strukturerede interviews, og være med til at starte forbedringsprojekter. Defect Analysis teknikken er meget kort beskrevet i: Using Defect Analysis as an Approach to Software Process Improvement [5].

Jeg afholder en halvdagstutorial med titlen: Experience-Based Approaches to Process Improvement [3], der introducerer problemdiagnoseteknikkerne og omtaler de resultater vi har opnået med at bruge disse som middel til at starte og gennemføre procesforbedringer.

Jeg afholder også præsentationer over samme emne af en varighed fra 45 minutter til 2 timer afhængig af behovet.

Retur til toppen af siden.

Home Page -
Hjemmeside - mail@ottovinter.dk